Medlemskab

Indmeldelse

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb.

Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du kan kontakte kirkekontoret og aftale nærmere. Ved dåb af unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Personer over 15 år skal dog selv give samtykke til dåb eller indmeldelse.

Hvis du er døbt i en anden kristen kirke, skal du ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en af kirkens præster eller kirkekontoret og bede om at blive optaget som medlem. 

Hvis du er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver du automatisk medlem af folkekirken, når du flytter til Danmark, med mindre du meddeler, at du ikke ønsker det. 

Genindmeldelse

Er du udmeldt af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, kan du genoptages som medlem ved skriftlig anmeldelse til den kirkebogsførende præst lki@km.dk eller kirkekontoret i det sogn, hvor du har bopæl.

Når din indmeldelse er registreret, kan du bede om at få tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest.

 

Udmeldelse

Du kan melde dig ud af folkekirken ved at henvende dig personligt i dit bopælssogn, medbringende billedlegitimation.

Du kan også vælge at udmelde dig digitalt ved brug af Sikker Mail. Du legitimerer dig på denne måde ved brug af NemId.

Hvis du bor i Nørrevang Sogn kan du bruge dette link: Sikker Mail 

Når vi har behandlet din udmeldelse, sender vi dig en ny attest i din E-boks påført anmærkning om udmeldelsen. Vi meddeler samtidig dette til Slagelse Kommune. Skulle kirkeskatten alligevel fremgå af din forskudsopgørelse, skal du henvende dig til SKAT, som retter fejlen.

Ved udmeldelse frasiger du dig retten til kirkelige handlinger. Du bør derfor fortælle dine nærmeste om udmeldelsen og tale med dem om, hvordan du ønsker begravelse eller bidættelse.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte præsterne, hvis du er i tvivl eller ønsker en samtale om, hvorfor du vil udmelde dig.

Bestil kirkebil

Du kan bestille kirkebil på kordegnekoret.

Det skal ske inden kl. 13, sidste hverdag før gudstjenesten eller arrangementet i kirken.

Afbestilling skal ske på telefon 48 48 48 48.