Tilbage til forsiden
 
 
Orgelkoncert for børn og barnlige sjæle

Lørdag d. 4. September kl. 10.00

Denne lørdag indbydes alle børn og barnlige sjæle til at komme og se og høre orglet i Nørrevangskirken. Vi skal bl.a. finde ud af, om et or¬gel kan fortælle eventyr og om man mon kan danse til orgelmusik!
Ved orglet sidder Jette Mogensen.

 

 

ONSDAGS CAFÉ

Onsdags den 15 september kl. 14.00
”Min Bedste opdrager i barndommen”
Henrik Vilsbøll er forfatter, samt en spændende og levende fordragsholder. Foredraget tager udgangspunkt i Henriks Vilsbølls interviewbog “25 personlige fortællinger” om opdragelse på tværs af generationer og kulturer.

 

 

ORGELKONCERT

Onsdag d. 22. September kl. 19.00

Koncert med den unge italienske orgelvirtuos Stefano Barberino. Der venter publikum en orgeloplevelse ud over det sædvanlige, idet der er tale om en yderst kompetent og dygtig solist. Efter uddannelse i Italien på konservatoriet i Udine og senere i solistklassen hos professor Paolo Crivellaro på Universität der Künste i Berlin - studier, der alle resulterede i højeste karakter - er Stefano Barberino i dag organist ved Sct. Canisius Kirken i Berlin-Charlottenburg. Han er des­uden prisvinder ved diverse orgelkonkurrencer i Europa, hvor både hans fortolkning af klassisk orgelmusik og ikke mindst i den svære kunst at improvisere har bragt ham helt til tops. Det sidste vil han også give prøver på ved koncerten.

 

 

FYLD DANMARKS KIRKER

Søndag den 26. september kl. 10.00

Sidste år på Lolland ”opfandt” man ”Fyld Danmarks Kirker” hvor man inviterede alle i kirke på en bestemt dag. Det kirkelige initiativ “Fyld Danmarks kirker” giver mulighed for at opleve fællesskabet i en fuld kirke om søndagen.  Det er fint med ethjulede cykler, klovner og gospel, men vi har en højmesse, der faktisk er god i sig selv. Den er vores kerneydelse. Og vi oplever hver juleaften, at folk kender salmerne og har det trygt og godt i kirken. Højmessen fungerer som så meget andet bedst, når vi er mange sammen. Derfor inviterer vi dig til at komme i kirken til gudstjeneste søndag den 26. september hvor sognepræst Lars Ki­strup prædiker. Vi synes at det skal være for alle aldersgrupper, så vi har valgt at holde en familieguds­tjeneste. Så tag hele famili­en med i kirken den dag.

 

 

 

 

SYNG DIG GLAD

Onsdag den 6. oktober kl. 14-16

Æbler lyser rødt på træernes grene og høsten på dagens sang går ind.

SOGNEAFTEN MED MICKEY GJERRIS

Onsdag den 13. oktober kl. 19.00
Mickey Gjerris er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler relateret til spørgsmål som disse. Mickey Gjerris er teolog, men arbejder ved Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) og har derfor en unik tværfaglig tilgang til både naturvidenskab, etik og teologi. Menneskeheden står foran gigantiske udfordringer og tilpasninger, hvis vi skal kunne opretholde et samfund, der blot minder om det, som vi har i dag. Foredraget sætter skarpt på klimaforandringerne og viser, hvorledes religiøse og etiske værdier kommer til at spille en afgørende rolle frem­over.

 

 

ONSDAGS CAFÉ

Onsdag den 27. oktober kl. 14.00
“Kongelige børn - forkælede og forsømte”
Forfatteren Barbara Zalewski fortæller om kongefamiliernes børn gennem  tiden, tilbage til Frede­rik IV `s barndom og generationer frem, hvor de kongelige børn både blev forkælede og forsømte. Det var en tid hvor prinsesserne blev gift som 15årige og børnene blev klædt og behandlet som voks­ne, bl. a. blev Frederik IV som et lille barn præsenteret for offentligheden iført fjerhat og Elefantorden. Det er barske historier om en tid, som er så forskellig fra vores og vores holdning til hvordan børn skal behandles og opdrages.

 

 

 

SYNG DIG GLAD

Onsdag den 3. november kl. 14-16
Sommeren er forbi. Varmen er inden i. Giver styrke til en vinter så lang. Eterårets sang!

 

 

SALMESANGSAFTEN

Mandag den 18. november kl. 19.00
Der er masser af gode sange og salmer, man aldrig får stiftet bekendtskab med - både nye og gamle. Det vil vi råde bod på denne aften, hvor kirkens organist, Signe Bech Schnedler, vil fortælle om og spille til. Selvfølgelig vil vi også komme forbi et par kendte undervejs

 

 

ONSDAGSCAFÉ

Onsdag den 17. november kl. 14.00-16.00
Vi prøver noget nyt denne gang. Vi ser en af de nye storfilm om kristendommen.

 

 

 

KORKONCERT

Torsdag d. 25. November kl. 19.00
Rytmekoret fra Skælskør kommer denne aften og synger koncert med deres repertoire af populære pop- og rocknumre, som man – efter korets eget udsagn – alligevel ikke kan lade være med at synge. Koret ledes af Lars Kristian Sørensen.

 

 

 

SYNG DIG GLAD

Onsdag den 1. december kl. 14-16
Juleforberedelserne starter her i kirken når vi synger julens sange. Der bliver serveret julegodter til de musikalske øvelser.

 

 

 
 
 l#S Nørrevangskirken • Nørrevangstorvet 1 • 4200 Slagelse